6 gode råd til dig, der går op i dit lingeri

6 gode råd om lingeri

Her kommer 6 gode råd til dig, der gerne vil passe ekstra godt på dit smukke lingeri 

#1 | Køb to par trusser til hver bh. Bh'en kan ofte bruges i to eller flere dage, mens trusserne skiftes dagligt. På denne måde vil du altid have et matchende undertøjssæt. (Pssst... mange sæt har både brief og string trusser - du kan jo evt. tage et par af hver).

#2 | Kontroller dine bh mål regelmæssigt - helst hver 6 måned - for at sikre, at dine bh'er altid passer perfekt og giver den optimale støtte.

#3 | Bh stropper der er justeret og tilpasset korrekt, giver omkring 20% af den støtte du får fra din bh, så sørg altid for at tjekke og justere dine stropper hver gang du tager din bh på (eller i hvert fald en gang om ugen - vi ved jo godt, at vi ikke får det gjort hver dag).

#4 | Når du tager en ny bh på, skal den altid være fastgjort til den yderste hægte. Hvorfor? Fordi du så kan gå en hægte ind, når materialet med tiden har givet sig. På den måde vil du få mest muligt ud af din nye bh og den vil give dig en god støtte i væsentlig længere tid. Læs mere om hvordan du sikrer dig, at din bh passer helt perfekt.

#5 | Håndvask eller brug et mildt og skånsomt vaskeprogram (de fleste vaskemaskiner har et 'håndvask' program), når dine bh'er skal vaskes. På den måde sørger du for, at dine bh'er holder sig flotte så længe som muligt. Og husk altid at bruge en vaskepose.

#6 | Du bør aldrig (som i ALDRIG) tørre dine bh'er i tørretumbleren - de bliver både, grimme og slidte at se på og de holder en brøkdel af den levetid en bh eller ville have haft. Vi anbefaler også, at du tørrer dem på en flad overflade.