Det ser ud til din kurv er tom
5 chic polterabend idéer
Er det blevet din tur til at arrangere polterabend? Puhh, så starter vi lige med en dyb vejrtrækning helt ned i maven… du er sat på en omfattende opgave. En polterabend skal både skal være sjov, overraskende, lidt rørende, lidt upassende og fuldstændig uforglemmelig. Oveni det, har den kommende brud helt sikkert en masse idéer selv og en masse do’s and dont’s.
Men bare rolig, vi har samlet 5 polterabend idéer, som kun kan blive et kæmpe hit og en uforglemmelig dag. Vi har taget de fancy chic briller på og giver dig ikke de traditionelle tylskørt, stripper og alt-for-meget-aktivitet-i-gummisko idéer - næ nej, vi er meget mere til dress-up, forkælelse og stiletter.
’Breakfast at Tiffany's’
Overrask den kommende brud med et top gennemført 'Breakfast at Tiffany' tema til hendes polterabend. I er alle klædt som Holly Golightly i en fin sort kjole, hvide perler, store solbriller, stiletter, lange sorte satin handsker og opsat hår - husk at bruden også skal styles og have lagt den helt perfekte make-up.
Arrangér en fantastisk brunch med alle de lækre ting den kommende brud elsker. Dæk et smukt bord og pynt op i den ikoniske Tiffany turkis farve - balloner, duge, servietter og alt hvad der hører til. OG, naturligvis en ægte Tiffany mimosa!
Ingredienser - 8 personer:
1 Citron
2 spsk. Sukker
4,5 dl. Lemonade
1 flaske Champagne eller Prosecco
0,5 dl. Blue Curacao
Opskrift:
1. Hæld sukker ud på en lille tallerken
2. Kør citronsaft rundt på kanten af alle champagneglas
3. Dyp glassenes kant i din tallerken med sukker, så du får en fin glitrende sukker kant
4. Del 0,5 dl. Blue Curacao ligeligt i dine 8 glas
5. Hæld godt med Champagne/Prosecco i alle glas
6. Del 4,5 dl. lemonade ligeligt i dine 8 glas
Slut af med at binde fine hvide sløjfer omkring stilken på alle glas, for et fint Tiffany look.
'Spa Dag'
SPA OPHOLD = forkælelse en hel dag eller en weekend. Der findes så mange helt fantastiske oaser i Danmark - og lige over broen i Sverige eller syd for grænsen i Tyskland - som er fyldt med spa, massage, ansigtsbehandlinger, is-bad, lækre middage, you name it!
Forkæl den kommende brud med ren tøse-hygge hele dagen og en fantastisk middag om aftenen. I kommer helt tæt på hinanden og får tid til, at få vendt hele verdens situationen inden den store dag. Det er også en rigtig god måde, at få jeres kommende brud væk fra bryllups stress og ned på jorden igen.
Weekend tur:
Falkenberg Strandbad - (Sverige)
Ystad Saltsjöbad - (Sverige)
Alter Meierhof - (Tyskland)
1 dags tur:
'Marilyn Monroe'
Alle elsker Marilyn Monroe, vi elsker hendes stil, de røde læber og hendes fantastiske smil - så naturligvis skal brudens polterabend bære præg af glimmer, grin, dans med sving i skørterne og masser af bobler.
Berømt for sin kærlighed til Champagne, er det ingen overraskelse, at Marilyn Monroe har en cocktail opkaldt efter sig. Marilyn blev sjældent set uden et glas bobler, og derfor skal I naturligvis lade den lyserøde drink flyde dagen lang.
Ingredienser - pr. person:
1,5 cl.Calvados
1 cl. Grenadine
Champagne
Opskrift:
Alt du skal gøre, er blot at hælde alle 3 ingredienser i Champagneglas, og I er klar til at forkæle den kommende brud med den arv, som Marilyn Monroe efterlod.
'Sommerhus, solhat & skaldyr'
Mange bryllupper holdes om sommeren, hvilket betyder at jeres polterabend også er om sommeren. Hvad er mere oplagt end, at finde de store solhatte frem, pakke weekend-kufferten og holde polterabend i et sommerhus. I nyder en skøn weekend i skønne omgivelser, med rosé på terrassen, solbadning og gåture på stranden og skaldyr fra det lokale fiskehus - mums!
Rundt omkring i hele landet findes der de hyggeligste sommerhusområder - lige fra Skagen's fantastiske stemning, til Marielyst på Falster som har den lækreste lange sandstrand, og ikke at forglemme Gilleleje, som byder på den hyggeligste fiskerhavn med mange lækre fiske- og skaldyrs forretninger. Mulighederne er mange og Google er din ven!
'Getaway Girls'
Pak kufferterne og tag en weekend sydpå - det kræver naturligvis at budgettet er til det for alle. Måske er en af jer så heldig, at kende en som har en lejlighed eller et sommerhus, som I kan låne eller leje billigt.
Når det er på plads, så forestil jer lige en weekend i sol og varme og med fokus på at fjerne al bryllups-stress fra den kommende brud og bare nyde sol, pool, margarita'er og vimse rundt i badetøj.
Skal der lidt mere 'party party' over det, finder I bl.a. Nikki Beach på Ibiza, Mallorca, Malaga, Saint Tropez, Cannes, Dubai, Santorini og Port Heli - der findes også lokale party strande, som er et besøg værd.