Julegaver kan byttes og returneres frem til 30. januar 2021

8 grunde til din stropløse bh ikke virker!

Sådan fixer du det! 

1. Bh omkredsen er for løs.

Når du køber en stropløs bh, er det vigtigt, at du går mindst en størrelse ned i omkredsen. Du skal gå en størrelse længere ned i omkredsen, end du normalt ville, for at kompensere for den manglende støtte du ellers får fra stropperne på din almindelige bh. Det vigtigt, at du får en stropløs bh, der er så stram som muligt, men uden at den bliver ubehagelig at have på, selvfølgelig. Hvis ikke omkredsen er stram nok, vil du ikke få den støtte, som du har brug for.

Ja, det vil muligvis give en “ryg-delle”, men det er enten dét eller at tage en stropløs bh, som egentlig ikke rigtig gør noget for din støtte til barmen. For at reducere “ryg-dellen”, kan du vælge en bh med et bredere og kraftigere omkredsstykke – men husk på, at med en stropløs bh, vil det aldrig blive helt perfekt, på samme måde som med en almindelig bh med stropper.

2. Bh omkredsens længde er for kort.

Jo større barm, jo længere skal dit omkredsstykke være. Det lange omkredsstykke vil sikre, at din barm rent faktisk får den støtte, som den har brug for.

Kvinder med en meget stor barm, kan blive nødsaget til, at vælge en bustier bh eller en stropløs shapewear bodysuit, for at opnå den same støtte, som kvinder med mindre barm, får fra en almindelig stropløs bh.

3. Multifunktions bh’er er overvurderet.

De er gode i teorien, men sjældent i virkeligheden – og specielt ikke efter længere tids brug. En multifunktions bh (dem hvor du kan tage stropperne af) virker aldrig på den måde, du ønsker de skal. Så du kan lige så godt undgå dem, når det egentlig er en stropløs bh, du er på jagt efter. Læs punkt 1 og 2 for flere detaljer.

4. Din kjole eller top er for stram I toppen og trækker bh’en ned.

Din stropløse bh har rigeligt at gøre med, at skulle holde og støtte din barm. Så undgå for alt i verden, at den også skal holde og støtte din kjole eller top. Hvis du har en stropløs kjole på, skal du sikre dig at kjolen er fittet i taljen, så det er hofterne og ikke din barm, der giver støtte til kjolen – det samme gælder for toppe.

Du kender helt sikkert til, at have en kjole på, med en stropløs bh under, hvor du konstant skal hive kjolen op – det er enten fordi kjolen hiver bh’en ned eller fordi din bh er for løs i omkredsen.

Se billedet nedenfor, for at få en bedre idé af hvad jeg mener her.

5. Din bh er brugt op!

Bh’er er lavet til, at kunne holde mellem 6 måneder og op til 1 år, ved regelmæssig brug –kortere tid, hvis bh’en er i mindre god kvalitet eller ikke bliver behandlet skånsomt. Det gælder for bh’er med stropper. Stropløse bh’er må arbejde en del hårdere for opgaven, så de bliver “slappe” meget hurtigere. Og det er sandt, du vil sikkert ikke bruge en stropløs bh lige så meget, som en almindelig bh, men det betyder ikke, at du skal forvente den holder i flere år. Selv ved minimal brug og skånsom behandling, vil det elastiske materiale blive slappere med tiden.

For at mest muligt ud af din stropløse bh (eller en hvilken som helst bh), skal du altid sørge for at den passer, som den skal, når du har hægterne i de yderste bh hooks.

Jo mere du bruger bh’en, jo løsere bliver den i omkredsen – og så er det perfekt, at man lige har et par hooks mere at løbe på :-)

6. Toppen af din bh skål kan ses gennem tøjet.

I det her tilfælde er bh’en enten for stor i skålen eller også er materialet, som bh’en er lavet i (gælder for vatteret bh’er), er for tykt. For at undgå problemet med, at kunne se skålens kant igennem tøjet, kan du prøve med en bh uden vattering, som vil ligge sig tættere ind til barmen. Du kan også vælge en bh med en lille blondekant øverst, det kan ofte hjælpe på problemet og gøre at overgangen fra skålens kant til barmen bliver blødere.

Hvis du har prøvet alt ovenfor og kanten stadig er synlig gennem tøjet, så er det ikke din bh der er problemet – det er din top, som højst sandsynligt er for stram eller lavet i tyndt og ikke egent bh materiale (eller begge dele), og det er der altså ikke nogen bh, der kan fixe.

7. Har din stropløse bh en silikonekant?

Hvis din stropløse bh ikke har en silikonekant langs kanten indvendig, så kan du lige så godt glemme det. Silikonekanten gør alt for dig og din stropløse bh. Silikonekanten får bh’en til at blive siddende og ”klistrer” sig fast til huden (altså ikke som i klister klister – men du ved hvad jeg mener).

Så #1 når du shopper stropløs bh; sørg altid for at kigge efter den lille tynde superhelt!

8. Du forventer for meget af en stropløs bh.

En stropløs bh vil aldrig føles som eller støtte på samme måde, som en bh med stropper vil gøre det. Det gør den bare ikke. De ser muligvis meget ens uden – med undtagelse af stropperne – men de er fra to helt forskellige planeter. Det bedste er bare at acceptere den stropløse bh, for hvad den nu engang er.

 

Gå på jagt efter den perfekte bh her!