Det ser ud til din kurv er tom
Farven på dit lingeri fortæller hvilken type elsker du er
Lingeri er for alle - lingeri kender ingen størrelse, alder, farve eller vægt. Du finder lingeri i hundredevis af farver, materialer og styles. Det eneste du skal gøre er, at vælge præcis den stil der passer til dig og din personlighed, så du kan føle dig godt tilpas og udstråle alt det du er.
Sort lingeri
Sort er en tidsløs og klassisk farve. De fleste føler at sort, får deres krop til at se mere slank ud. Den sorte farve giver også en følelse af power og sexet selvsikkerhed - det gør den, fordi sort altid er et ’safe’ valg, både når det kommer til dit tøj og dit lingeri. Andre farver er også sexede, men sort er bare altid et sikkert valg og man føler sig altid godt tilpas. En kvinde der vælger sort lingeri, har en fin og diskret charmerende måde, at forføre på og er en lidenskabelig elsker.
Rødt lingeri
Rød er kærlighedens og følelsernes farve. Den repræsenterer passion, kærlighed og sensualitet. Kvinder der vælger rødt lingeri vil få udtryksfulde reaktioner, opmærksomhed og føle sig selvsikre. En rød bh udtrykker en lidenskabelig, energisk, dramatisk og dreven personlighed. Kvinden i rødt lingeri er ikke bleg for, at bede om hvad hun vil have. Hendes humør og behov for drama er også en del af hendes charme.
Hvidt lingeri
Når du vælger lingeri i den klassiske hvide farve, signalerer du uskyld og renhed. Kvinder der vælger hvidt lingeri, vil gerne fremstå rene, uskyldige og spirituelle - de vil gerne opfattes feminint og ægte. Kvinder der vælger hvidt lingeri, er blide og rolige elskere, men er åbne for nye ting.
Nude lingeri
Nude er farven, som går i ét med din hudfarve. Nude bliver pt. mere og mere populær og går under farvetoner som skin, beige, tan osv. En kvinde der vælger nude lingeri, ønsker at passe ind og har ikke et ønske om, at skille sig ud og skabe den store opmærksomhed omkring hendes lingeri. Disse kvinder ønsker ikke, at blive bemærket for deres lingeri, men har et ønske om at være neutrale og have mere fokus på personligheden. Nude er en af de 3 mest populære lingeri farver.
Lyserødt lingeri
Hvis du vælger lyserødt lingeri, ønsker du at din partner tager styringen. Lyserød er en meget rolig farve, der signalerer følelser og uskyldig kærlighed. Den lyserøde farve appellerer til en mere blød side og frembringer en personlighed der er romantisk, blid og har et behov for hengivenhed.
Lilla lingeri
Lilla er en klassisk og traditionel farve, når vi taler lingeri. Farven repræsenterer luksus, eksklusivitet, højtidelighed og overlegenhed. Det er en kraftfuld farve, som også har et feminint og romantisk udtryk. Kvinder der vælger lilla lingeri, vil gerne føle sig kvindelige, elegante og udstråle en vis power.
Blåt lingeri
Blå er en af de mest populære farver, når det kommer til valg af lingeri. Farven stimulerer en følelse af ro, mens navy blå og royal blå tilføjer og fremkalder dristighed og mod. Kvinder der ifører sig blåt lingeri, vil gerne stå ved hvem de er og er meget selvsikre og tilpas i deres femininitet.
Grønt lingeri
Grøn er en rolig og forfriskende farve, som repræsenterer naturen, sundhed og frugtbarhed. Kvinder som vælger grønt lingeri, vil gerne fremstå ægte, sunde og det er vigtigt for dem, at de fremstår sikre og tillidsfulde elskere.