UDSALG | Priser ned til 39 kr.

Tænder mænd på dirty talk?

Tænder mænd på dirty-talk?

Har du også overvejet og haft lyst til lidt dirty-talk i soveværelset - at være lidt fræk og provokerende? Men du er ikke sikker på, om din mand er til den slags? Måske har du endda prøvet det et par gange og er stadig lidt usikker på om det er et hit?

Pigerne på COAX kontoret havde snakken og vi besluttede os for, at finde svaret på om mænd er til dirty talk?

Så hvad gjorde jeg - jeg mødtes med en ven og udfrittede ham for alle de svar vi gerne vil have!

Samtalen

Okay fortæl mig, kan mænd lide dirty talk?

Det kommer helt an på om det bliver gjort rigtigt - og så må det ikke være falsk og cheesy.

Så hvis det bliver gjort oprigtigt, kan det være et turn on?

Ja. Men jeg har datet piger, som forsøgte på dirty talk hvor det faldt helt til jorden - det lød mere som om de læste op fra et manuskript eller prøvede at gengive noget de havde hørt eller set et sted. Det var bare ikke naturligt og ødelagde hele stemningen for mig.

Regel nummer et: hvis du lyder som en pornostjerne, så gør du det helt sikkert forkert.

Synes du at man skal snakke om det først? Altså hvad man skal sige og hvad man ikke skal sige? Eller skal det bare ske?

Jeg synes helt sikkert ikke det skal være øvet. Og bare det at tale om det inden, vil få det til at virke øvet. Enten har du det eller også har du det ikke. Problemet er nok at mange ser porno og tror at det er sådan dirty talk skal lyde, men det er alt for urealistisk. Hvis det falder dig naturligt, så er det fedt, men hvis ikke… så skal du måske bare stønne lidt højere.

Hvis din partner ikke er til dirty talk, hvad så?

Jeg synes egentlig ikke, at det altid er nødvendigt. Det er ikke en make it or break it ting for mig. Men hvis du er virkelig dårlig til det, så kan det helt sikkert ødelægge stemningen for mig (og sikkert også for andre mænd du er sammen med).

Måske skal man bare starte blødt ud, et par ord ad gangen?

Præcis. Og så er det jo bare noget nogen kan og nogen ikke kan. Så don't push it.

Tror du at begge parter skal være til det, for at få noget ud af det?

Du skal i hvert fald være villig til at acceptere det. Jeg har været sammen med piger, som var rigtig gode til dirty talk, men jeg synes ikke selv jeg er god til det. Måske i det små, hvis jeg er sammen med den rigtige pige. Men jeg synes helt sikkert man skal acceptere det. Hvis du er rigtig god til det og selv nyder det, så skal du helt sikkert gøre det! Din partner er måske bare nervøs, fordi han ikke ved hvad han skal sige eller om han skal sige noget tilbage. Han er måske ikke helt på hjemmebane, men det betyder ikke, at han ikke synes det er frækt.

Så det er bekymringen om hvorvidt man skal sige noget tilbage, der kan ødelægge det lidt?

Ja, og i den situation ville det faktisk være bedst hvis hun bare sagde, “du behøver ikke sige noget tilbage til mig, så længe du er ok med at jeg ’snakker’.” Hvis I ikke begge to kan være naturligt i det - talker eller non-talker - så passer I nok bare ikke sammen seksuelt.

Synes du at det er noget man kun skal gøre, hvis man er trygge og komfortable med hinanden?

Jeg ville i hvert fald ikke gøre det den første gang - det kan gå helt galt. Jeg ville først se om vores seksuelle kemi passede sammen, før jeg kastede mig ud i yderligheder - og det gælder både dirty talk og andre ting.

Så medmindre du er meget selvsikker og ved at du er virkelig god til det - og selv der, ville jeg nok anbefale at holde lidt igen første gang.

Hvorfor det?

Der er jo mange niveauer af dirty talk. Der er den agressive dirty talk, seksuelle dirty talk osv. - nogen kan tænde på den ene slags og andre på det modsatte. Det er nok meget godt lige at ”se hinanden lidt an” og lure sig ind på hvilken type man er sammen med og hvad de er til. Det kan jo godt tage nogle forsøg. Det er en fin linje og ikke rigtig noget folk taler så højt om.

Det er en god pointe. Måske er vi egentlig alle sammen lidt på udebane her..

Jeg synes en rigtig god måde, at stikke er føler ud på, er ved sexting! Hvis hun er god til sext, er hun formentlig også god til talk dirty i virkeligheden. Og det er ikke billeder jeg taler om her - men ord.

Har du nogle gode råd? Nu har vi fået styr på hvad vi skal og ikke skal gøre. Hvad skal en, som læser vores samtale gøre for at komme i gang?

Øve sig!

Hvordan?

Så vil jeg igen sige sexting! Det er den bedste og mest lige til øvelse. Hvis din partner er til sexting, så er de med stor sandsynlighed også villige til at have lidt dirty talk i sengen.

Så du tester faktisk lidt diskret af, hvad de er til, uden at have en akavet samtale?

Det kan du godt kalde det - hvis hun svarer rimelig friskt og leger med, så er hun nok også frisk på det i soveværelset. Sådan tænker jeg i hvert fald.

Hvad hvis de bare har nogle grænser og ikke udleverer sig selv med det samme? Hvordan kan du vide om de er til det eller ej?

Du kan jo vurdere det på deres svar. Hvis du ikke rigtig får noget igen og de skriver mere om deres dag eller hvad de skal spise til aftensmad, så er det nok et tegn på at man ikke rigtig rammer deres knapper. Det samme gælder med mænd.

Hmmm... og et sidste råd?

Alle er forskellige. Lad være med at pres dig selv til noget, som du ikke har det godt med - tag tingene i dit eget tempo. Hvis du prøver, at planlægge hvad du skal sige og hvordan det skal foregå, så er det nok et tegn på, at du overtænker det hele lidt for meget - og så går det som regel galt. Lad være med at sætte et skuespil op. Bare vær naturlig og dig selv, så har du størst chance for succes og for at få noget ud af det selv også.

Svarede han på dine spørgsmål?

Altså, lad være med at presse dig selv, lad det komme naturligt! Hvis du og din partner er til dirty talk, så bliv inden for hinandens comfort zoner (dem finder I hen ad vejen).

Det værste der kan ske er, at han ikke er til din dirty talk - og så finder du nok en anden der er ;-)